Med som støtte
I morgen skal jeg til begravelse sammen med min moster. Hun har mistet en god veninde, og selvom det ikke var en jeg kendte særlig godt, har jeg lovet at gå med som støtte for min moster. Det er jo aldrig særlig rart, at være til begravelse, og slet ikke når det er et ungt menneske. I følge min moster skulle det være en helt fantastisk bedemand, som har hjulpet familien, og det er bare så vigtigt ved dødsfald. Jeg kan huske, da jeg selv mistede min far, hvor meget det betød, at bedemanden og præsten var søde, tilstede og medfølende.