Nyt må der til
onsdag, 18. maj 2011Her i foråret har vi foræret os selv en gang haveservice, så vores have står toptrimmet med de flotteste blomsterbede og frugttræer, og nu er det så op til os selv, at vedligeholde den, hvilket ikke er noget problem for det er en fornøjelse at gå og luge i bedene nu.
Min mand er netop blevet færdige med vores træterrasse, som vi har planlagt at “flytte ud” på her i Bededagsferien, hvor vejret jo bliver godt. Vi henter vores nye havemøbler og solsejl torsdag eftermiddag og blomsterkrukkerne er også klar til at blive placeret rundt omkring på den store terrasse.
Kan godt lige se os sidde med et skønt glas italiensk vin fredag aften med bøffer på grillen og nyde vores nye have og terrasse.